OM POESIBANKO:
Poesibanko er et bankospil, men i stedet for tal, er der ord på pladerne. En tekst trækkes og forfatteren begynder at læse. Når man har hørt og afkrydset fem ord i den oplæste tekst, råber man “BANKO”, og så er der gevinst. Præmierne tæller bøger, digtsamlinger og en hel and. Poesibanko er sjovt, samtidigt med at det kræver fuld opmærksomhed på tekst og ordforråd. Poesibanko tilbydes i samarbejde med den garvede forfatter Vagn Remme.
|